5 fejl du (måske) laver med dit vippeserum – og hvordan du undgår dem ✨💡☺️
Vippeserum er en kæmpe gamechanger, når du drømmer om længere, stærkere og mere fyldige vipper. Men det kræver at du bruger det rigtigt, hvis du vil have de bedste resultater.
Vi ved, hvor frustrerende det kan være, når man føler, man gør alt rigtigt, men stadig ikke ser wow-effekten, som man har drømt om. Derfor har vi samlet de 5 mest almindelige fejl, vi ser når det kommer til brugen af vippeserum – og hvordan du nemt kan undgå dem, så du får det maksimale ud af din serum 🎀
1. Du bruger for meget produkt
Tænker du, at mere serum må give hurtigere og bedre resultater? Det giver mening – men faktisk kan for meget af det gode, gøre mere skade end gavn. En overdreven brug kan føre til, at produktet løber ned i øjnene eller irriterer den sarte hud omkring øjenlågene.
Sådan undgår du fejlen:
Du har kun brug for ét tyndt lag – ligesom en eyeliner langs vipperødderne. 1-2 penselstrøg 2 gange dagligt er rigeligt. Glowies vippeserum er fyldt med aktive ingredienser, så lidt rækker langt! Her handler det om kvalitet og ikke mængde.
2. Du glemmer at rense øjenområdet først
Forestil dig at påføre hudpleje ovenpå en hel dags makeup – det giver ikke mening, vel? Det samme gælder vippeserum. Hvis der sidder makeup, snavs eller olie på huden, kan det forhindre serummet i at trænge ordentligt ind og gøre sit fulde arbejde.
Sådan undgår du fejlen:
Rens dine øjne grundigt – især vippekanten. Brug fx. en oliefri makeupfjerner og sørg for, at huden er helt tør, inden du påfører dit serum. Det tager kun få minutter, men kan gøre en stor forskel for dit resultat.
3. Du springer dage over
Når det kommer til vippeserum, er rutine virkelig nøglen til succes. Vippeserum kræver tålmodighed og konsistens! Vippehårene har en naturlig vækstcyklus, og hvis du springer for mange dage over, risikerer du at bremse den proces, der gradvist bygger længde og fylde op.
Sådan undgår du fejlen:
Gør vippeserummet til en fast del af din aften og morgenrutine. Eller også kan du sætte en lille reminder på telefonen, hvis du har travlt, så sikrer du at du ikke glemmer dine 2 minutters selvforkælelse.
4. Du påfører det for tæt på øjet
Vippeserum virker nede ved rødderne – ikke på selve vipperne og slet ikke inde i øjet. Den aktive effekt sker nede i hårsækkene, der hvor vipperne vokser.
Sådan undgår du fejlen:
Brug den fine pensel og påfør en tynd streg dér, hvor huden møder vipperne (der hvor dine vipper vokser ud). Undgå kontakt med øjet.
5. Du stopper, så snart du ser resultater
Vi forstår det godt – dine vipper er blevet længere, tykkere og flottere! Men hvis du stopper helt, vil vipperne vende tilbage til deres naturlige tilstand over tid og resultatet vil derfor aftage.
Sådan undgår du fejlen:
Når du er tilfreds med resultatet, kan du gå fra daglig brug til 2–3 gange om ugen for at vedligeholde resultatet. På den måde holder du vipperne sunde og stærke – og dine resultater vil holde længere.
Bonus-tip: Må man bruge vippeserum efter lash lift 🎀
Yes! Du må gerne bruge vippeserum – men det anbefales at vente 24–48 timer efter dit lash lift. På denne måde forstyrrer du ikke dit flotte resultat.